Familiespejd

Om afdelingen

Aldersgruppe: 
3 - 6 år
Mødedag/tid: 
Første søndag i måneden kl. 9:30-11:30
Ledere: 
Mimer (Kim Møller Madsen)
Bohr (Thomas Laugesen)
Familiespejder2

Familiespejder

Familiespejd for de 3-6 årige, deres forældre og søskende.



Velkommen til familiespejd på Tyrsbjerg.

Vi laver spejderaktiviteter for de alleryngste og deres forældre i Ryds Gruppe.

Vi leger, laver bål, bager snobrød, bygger huler, går på skattejagt, bliver beskidte, klatrer i træer, finder spor i skoven, samarbejder, bliver trætte, griner og løber stærkt.

Hvis I har lyst til at prøve kræfter med nogle af spejderlivets mange aktiviteter med udgangspunkt i familiens trygge rammer, så kom og vær med.

Familiespejd er friluftsliv for hele familien. Det er en god og hyggelig måde at tilbringe formiddagen sammen på i det fri. Eneste krav er, at det yngste barn er under 6 år.

Vi mødes den første søndag i måneden på Tyrsbjerg Spejdercenter, Tyrsbjergvej 65 fra kl. 9:30-11:30. Se kalenderen for aktuelle datoer.

Medbring altid tøj efter vejret; solcreme, regntøj, flyverdragt, gummistøvler, hue og handsker - vi er udendørs til alle møder, hele året rundt.

Et typisk møde-forløb:

  • Vi hejser flaget og synger en sang
  • Leger en leg
  • Vi finder brænde til bålet
  • Aktiviteter
  • Vi laver mad over bål
  • Alle rydder op
  • Vi tager flaget ned og synger en sang 

Når vi hejser flaget synger vi denne sang:

Mel.: Mester Jakob

Hejs nu flaget,
hejs nu flaget.
Helt til top,
helt til top.
Nu begynder spejder,
nu begynder spejder.
Det bli'r sjovt,
det bli'r sjovt.

og når vi tager flaget ned synger vi denne sang:

Mel.: Mester Jakob

Sænk nu flaget,
sænk nu flaget.
Vi skal hjem,
vi skal hjem.
Nu er vi jo trætte,
nu er vi jo trætte,
Farvel og tak,
farvel og tak.

Kontingent udgør 250 kr pr. halvår pr. familie. Der er ikke krav om betaling af indmeldelsesgebyr / køb af spejderuniform eller lignende, men spejdertørklæder udleveres til indmeldte børn.