Spejdernes Lejr 2017

Spejdernes Lejr 2017

Spejdernes Lejr 2017

- Inhold opdateres løbende. mvh Ryds Gruppe

Der er forældremøder med fokus på Spejdernes Lejr 2017 følgende datoer: 

  • Mikro: 19/6
  • Mini: 21/6
  • Junior: 13/6

 

Introduktion til spejdernes lejr  (http://spejderneslejr.dk/da/foraelder)

logo

Spejdernes Lejr er en fælles spejderlejr for de fem spejderkorps i Danmark. Til sammen bliver vi tusindvis spejdere, når vi mødes i Sønderborg i 2017. Det bliver med andre ord Danmarks største spejderlejr. En lejr, som dit barn ikke må gå glip af.

På Spejdernes Lejr bor spejderne i telt, sover i sovepose og laver mad over bål. Alt sammen med hjælp fra din spejders spejderleder. I løbet af ugen er spejderne på aktivitet rundt på den store lejr sammen med deres spejderkammerater hjemme fra gruppen, andre spejdere fra hele Danmark – og endda spejdere fra andre lande. I alt byder lejren på cirka 200 forskellige aktiviteter.

På Spejdernes Lejr kommer dit barn til at opleve spejderlivet, når det er allerbedst. Det er nemlig noget helt specielt, når så mange spejdere er samlet på lejr. Lejrområdet er lidt større, end man er vant til hjemmefra, lejrbålene foregår på en kæmpe scene og aktiviteterne er lige det sjovere og noget lidt andet, end man plejer at opleve på spejderlejr.

Det er en oplevelse for livet. En oplevelse, som vil sidde i kroppen i mange år bagefter. Her oplever dit barn et meningsfuldt fællesskab og ser resultatet af mange spejdere, som arbejder for en sjov lejr.


 

Hvor skal vi hen og hvor skal vi bo:

Spejdernes Lejr 2017 ligger i år nord for Sønderborg på Als. Vi bliver cirka 40.000 spejdere i alt fra både ind og udland. Den fulde lejr er d. 22-30 juli.

  • Mikro: 27. - 29. juli
  • Mini: 25. - 29. juli
  • Junior, Trop, Klan: Fuld lejr

Vi skal bo i underlejr Slottet i kvarteret Eventyrslottet sammen med de andre grupper fra Odense. Mere specifikt skal vi bo på plads 443.

Her er et kort over hele lejren: 

kort over lejren

http://spejderneslejr.dk/da/kort

Og her et kort over vores underlejr, hvor vi skal bo:

slottet


  

Hvad skal vi lave?

Temaet for Spejdernes Lejr 2017 er "Vi sætter spor". Derfor er mange af aktiviteterne bygget op omkring dette tema. Lejrens ativiteter kan deles op i nedenstående fire kategorier. 

 

 


 

Får vi mad?

På lejren får vi mad som vi plejer, når vi er på lejr. Det vil sige almindelig morgenmad, madpakker til frokost og aftensmad over bål, som spejderne selv er med til at lave. Mini, junior, trop og klan hjælper med at lave mad i så stort et omfang, de kan. Alle vasker deres eget bestik op, så det er derfor vigtigt at huske viskestykke. Om onsdagen skal vi have "snysk", der er en lokal egnsret. 

Spejdernes lejr har udgivet en kogebog, som vi vil tage udgangspunkt i: 

http://info.spejderneslejr.dk/kogebog/


 

Lejr uden kontanter - VIGTIGT

Spejdernes Lejr bliver kontantløs. Det vil sige, at man på lejren ikke kan bruge kontanter. I stedet for
kontanter bruger vi en chip på lejrarmbåndet til at betale med. Det kalder vi Skejser. Armbånd og chip til
dine tilmeldte spejdere er vedlagt i dette brev. Hver gruppe får også et Skejserkort, som kan knyttes til
gruppens betalingskort.

Skejser gør lejren nemmere og sikrere for både deltagere og arrangører, da vi undgår at spejderne går rundt
med mange lommepenge, og lejren ikke skal håndtere store mængder kontanter. Men det kræver lidt
forarbejde fra din og forældrenes side før Skejser kan bruges på lejren. Det er nemlig muligt for forældrene
at sætte spejdernes lommepenge ind på armbåndet inden lejren. Du kan læse meget mere på
www.skejser.dk

Det er vigtigt, at du bliver tilmeldt Skejser inden lejren. Dette foregår ved at du eller dine forældre opretter
en konto på www.skejser.dk ved at trykke på knappen ”opret”.

Under oprettelsen vil der blive spurgt efter følgende:

  • Et betalingskort – du kan bruge Dankort, VISA, VISA Electron, Maestro, MasterCard, Diners eller JCB.
  • SkejserID - (Skejser ID'et er jeres deltagernummer, som kan findes i det vedlagte excel-ark)
  • Fødselsdag:
  • Armbåndsnummer eller Skejserkortnummer

o Du finder armbåndsnummeret på bagsiden af chippen

o Hvis du/I ikke har fået dit armbånd endnu, kan du springe dette punkt over og få udleveret dit armbånd på lejren.

Du kan som forældre opsætte et maks. forbrug pr. dag for brugeren. Som standard er maks. forbrug pr. dag
sat til 50 DKK. Maksbeløbet aftales grenvist (undtagen i troppen) Er der penge til overs på kontoen efter Spejdernes Lejr, kan de udbetales op til et halvt år efter
lejren på skejser.dk. Eventuelle restbeløb efter 6 måneder vil gå til spejdernes Lejr.

Læs mere på www.skejser.dkhttps://sl17.dk/info/skejsere-ofte-stillede-spoergsmaal/


 

Mobil

Spejdernes lejr 2017 har udviklet en app, hvor man blandt andet kan finde et interaktivt kort over lejren, information om aktiviteter, åbningstider mm. Derudover skal man også bruge sin mobil på visse aktiviteter. Vi anbefaler derfor at de større spejdere tager en mobil med + powerbank, men sparer på strømmen, da der er begrænsede opladningsmuligheder. 


 

Transport til/fra lejren VIGTIGT

Al transport til og fra lejren foregår med busser, der afgår fra DANNEBROGSGADE 5, 5000 Odense.

Mikro:
Afgang: d. 27/7 kl. 10.45
Hjemkomst: d. 29/7 egen bil.

Mini: 
Afgang: d. 25/7 kl. 10.45
Hjemkomst: d. 29/7 egen bil

Junior/Trop/Klan:
Afgang: d. 22/7 kl. 08.00
Hjemkomst: d. 30/7 kl. 11.44 (nærmere kl. 12)


 

Internationale grupper

Vi er i ryds gruppe meget glade og stolte af at meddele at vi skal bo sammen med tre udenlandske grupper på lejren. Fordi vi skal bo fire grupper sammen i vores lejr, har vi valgt at "midlertidigt" kalde os Camp 4: Hvis man er nysgerrig, kan man kigge med på facebook: https://www.facebook.com/groups/1863851973866683/?fref=ts

  • 1st Ortodoks scouts - Canada
  • Gullbrandstorp scoutkår - Sverige
  • Nordberg Speidergruppe - Norge

Vi kommer til at lære utrolig meget om spejderliv uden for Danmark og får rig mulighed for at kulturudveksle med grupperne. Aldersspredningen i grupperne er jævn og sammenlignelig med Ryds Gruppe, hvilket betyder at der vil være mulighed for at spejderne i alle aldre kan få en udenlandsk ven/veninde. 


 

Kontakt under lejren

Hvis I skal have kontakt til lejren skal i ringe til grenlederen eller lejrchefen, der i Ryds gruppe er Peter Weile/Brask. tlf: 41422454.

Ring helst ikke direkte til din spejder. 

Hvis I ønsker at sende post til jeres barn på lejren, kan I læse mere her

 


 

Stadig nysgerrig? Abonnér på Spejdernes Lejr's digitale nyhedsbrev: http://spejderneslejr.dk/da/nyhedsbrev