Kære juniorer.
Så er det snart tid til, at vi skal på sommerlejr. Det bliver sjovt!!
I år skal vi kører med tog til Sønderjylland, og vi skal sove på en shelterplads, der hedder syvstjernen, og som ligger ved Gråsten. Imens vi er ved denne dejlige shelterplads skal vi lave en masse spændende aktiviteter. Vi skal også på dagsudflugter, bl.a. undersøger vi, om vi kan komme til Dybbøl Mølle og få en særrundvisning.
Det bliver en tur med tid til
- at blive udfordret på forskellige måder,
- at lave ingenting
- tid til hygge med resten af juniorerne.
Tider er ikke fastlagt endnu, men I vil blive opdateret, når vi nærmer os. Dagene er lagt fast fra tirsdag den 2/7 til søndag den 7/7. Der vil også blive holdt et forældremøde, hvor vi snakker sommerlejr.
Som på de andre juniorsommerlejre er prisen indeholdt snoller, så derfor skal I ikke medbringe lommepenge.
Med stor spejderhilsen
Juniorlederne